Det Økologiske Spisemærke
Comwell Hotel Roskilde ligger ved Roskilde Fjord med en smuk udsigt over vandet. Hotellet er omgivet af grønne områder, så der er rig mulighed for at nyde den friske luft og udsigten. På hotellet finder du mange små og hyggelige oaser som pavilloner, atriumgårde, terrasser og hyggekroge.
Der er 159 dejlige værelser med udsigt over enten Roskilde Fjord eller grønne områder. Værelserne er indrettet med moderne møbler og er holdt i lyse og nordiske farver.
Som gæst på Comwell Roskilde kan du se frem til gode smagsoplevelser i restauranten, når køkkenet slår sig løs med sæsonens råvarer og sætter fokus på den gode smag. Du kan også nyde en forfriskende drink i baren både før og efter middagen eller besøge slyngelstuen med dart og andre spil.
ESG-indsatser hos Comwell Hotels
Comwells ESG-arbejde omfatter en række initiativer inden for miljø, sociale forhold og virksomhedsdrift.
Alle Comwell-kædens danske hoteller og venues er Green Key-certificerede.
Comwell Hotels’ reduktionsmål for drivhusgasudledninger er valideret af SBTi Services i overensstemmelse med de relevante kriterier fra Science Based Targets initiative (SBTi).
På hotellerne omfatter indsatsen blandt andet overvågning af energidata, affaldssortering med henblik på genanvendelse og måling af madspild. Comwell indkøber desuden danske produkter og råvarer i sæson, når det er muligt.
Alle Comwells danske hoteller har Det Økologiske Spisemærke i bronze. Det betyder, at 30–60 procent af de indkøbte føde- og drikkevarer er økologiske.
ESG-arbejdet omfatter også indsatser vedrørende medarbejdertrivsel og uddannelse samt samarbejder med blandt andre Smilfonden og Julemærkefonden. Comwells krav til leverandører er beskrevet i virksomhedens leverandørkodeks.
Midt-og Vestsjælland
På Midtsjælland finder du Roskilde med Domkirke og Vikingskibsmuseet og i området Nationalpark Skjoldungernes Land og Roskilde og Holbæk Fjord.
Den vestlige del af Sjælland tilbyder små hyggelige byer fx Kalundborg, Korsør, Sorø og Skælskør og stille havne og smukke fjorde, og naturen indbyder til at udforske den på cykel, via vandreture eller kajakroning.
Hop på cyklen, og kør langs en af Sjællands Vestkysts ti gastronomiske cykelruter, hvor du i den friske luft får samlet en sund appetit. Smag på lokale råvarer fra de små økologiske producenter, og forkæl fx dine smagsløg med et glas dansk produceret vin fra vingården.
https://comwell.com/hoteller/comwell-hotel-roskilde
Gå til bookingVestre Kirkevej 12, Himmelev ,4000
Roskilde