Feriepartner Djurslands er en forholdsvis nyoprettet afdeling i Feriepartner-kæden og vores aktivitetsområde er udlejning af kvalitetssommerhuse langs den fantastiske, naturrige, nordlige del af Djursland.
Med hensyn til den globale udvikling og de fremtidige udfordringer, ser vi det som en naturlig del af vores virke at tage ansvar for mennesker og miljø – både lokalt og globalt. Derfor vil vi være med til at beskytte og bevare naturen og de herligheder, som vi ligger midt i, og som vores gæster kommer for at opleve. Ligesom vi vil være en aktiv partner i lokalsamfundet og øge synligheden og indsatsen for den grønne udvikling.
Område
Vores gæster kommer især pga. den ensartede beliggenhed på ”Jyllands næse”,
som strækker sig fra den smukke Rougsø halvø i vest, langs Djurslands nordkyst via Fjellerup Strand, Bønnerup Strand og Gjerrild Nordstrand, helt over til Grenaa by med Grenaa Strand.
Området er kendetegnet af fantastiske, store natur- og skovområder, og langs de kilometerlange og børnevenlige badestrande, langt fra storbyens støj, trængsel og stress, kan gæsterne via mangfoldige aktiviteter komme i kontakt med naturen og elementerne som luft, vand og jord.