Feriepartner Rømø er et lokalt, selvstændigt feriehusbureau, som holder til i området omkring Tønder.
Rømøs hjørne af Danmark er noget helt specielt. Uanset årstiden handler en ferie hos os først og fremmest om Rømøs fantastiske sandstrande, der er blevet kaldt Nordeuropas bredeste. Naturen er i det hele taget unik, og det er med god grund, at hele Rømø og strækningen langs Vadehavet på fastlandet blev udnævnt til nationalpark i 2010.
Længst mod sydvest ligger digebyen Højer med sluserne og Vadehavet lige uden for døren. Netop her kan du få en naturoplevelse i absolut verdensklasse, når 1 mio. stære ”danser” på himlen og danner de mest fantastiske formationer. Området byder ikke kun på Sort Sol, men også Grå Sol med arktiske gæs og Hvid Sol med russiske og skandinaviske svaner.
Ferie i sommerhus betyder, at du kommer helt tæt på naturen, og vi glæder os til at hjælpe dig med at finde det helt rigtige hus i Sønderjylland eller på Rømø.
Modtaget Green Tourism Organization juni 2023
I den vestlige del af Jylland er der det brusende Vesterhav og strande så langt øjet rækker. Her kan du opleve bondegårde og komme tæt på naturen og dyrene, og besøge gårdbutikkerne, hvor du kan købe de lokale fødevarer af høj kvalitet lavet på økologiske råvarer.
Her ligger også Nationalpark Thy og Klitmøller, som er kaldet Cold Hawaii.
Tag med på sæl-, rav- og østers safari, hvor guider fortæller om naturen og dyrelivet. Gå en tur gennem en af de smukke og spændende naturhaver og parker med pladser til at nyde stilheden og evt. medbragt mad.
Hvis du planlægger events og ønsker at deltage i messer er Herning det oplagte valg i nord og Esbjerg i syd.