Hotel

Gl. Vindinge

Gl. Vindinge Konferencehotel i Nyborg på Fyn ligger idyllisk gemt væk i naturen, hvor I kan finde tid og ro til fordybelse til jeres næste bestyrelsesmøde, strategiseminar, kursus eller teamevent.

 

Med en geografisk placering midt i Danmark, er det let at komme til Nyborg – såvel i bil som med tog, hvilket gør det let at samles til møder og konferencer.

 

Du får professionelle mødefaciliteter i trygge rammer og et gastronomisk højt niveau i restauranten, hvor der er udsigt over de grønne enge, der er en del af arealerne under Danmarks Naturfredningsforenings Sommerfuglepartner.

 

Vi tilbyder 13 mødelokaler og grupperum samt 34 værelser og et godt samarbejde med nærliggende hoteller i byen, så vi kan være behjælpelige med flere værelser, hvis behovet opstår.

 

Gl. Vindinge Konferencehotel er stolt ejet og drevet af Dansk Industri siden 1994.

 

Særlig miljøindsats

Lokale leverandører

På Gl. Vindinge har vi i flere år arbejdet med at fremtidssikre og har i den forbindelse stort fokus på at bruge lokale leverandører til alt fra fødevarer til interiør. Derudover har vi gjort vores biodiversitetstiltag til en integreret del af gæsternes oplevelse, så de får naturen helt ind under huden.

 

Selvforsyning og lokale råvarer

Vi bruger naturen omkring Gl. Vindinge til at skabe en unik oplevelse. Vores kokke laver blandt andet ramsløgspesto, olie og andre produkter, og vi plukker rabarber, æbler og hyldeblomster til saft og snaps. Vores urtehave sikrer, at vi er selvforsynende med friske urter, og vi dyrker østershatte i indsamlet kaffegrums. I 2023 plantede vi desuden 200 vinstokke med planer om at producere vores egen vin på sigt.

 

Én af Danmarks Naturfredningsforenings Sommerfuglepartnere

På Gl. Vindinge er vi stolte af at være en af Danmarks Naturfredningsforeningens Sommerfuglepartnere. Det betyder bl.a. at 40% af vores jord er udlagt til insektvenlige områder, hvoraf 12.000 m2 er omdannet til en blomstereng. Vi bruger ikke sprøjtemidler eller gødning på vores områder.

 

Flere gæster, mindre forbrug

Vi arbejder løbende på at reducere vores energiforbrug. Det gør vi bl.a. ved at skifte til LED-lys og installere lyssensorer samt opgradere ventilationsstyringen for at optimere energiforbruget. Vi er Green Key-certificerede og implementerer vandsparer som en del af denne proces.

http://

Gl. Vindingevej 17 A ,5800

Nyborg