Velkommen til smukke Helsingør
Ønsker du inspiration til aktiviteter i og rundt om Helsingør, tips til en restaurant, et by- eller vandrekort, eller har du brug for hjælp under dit besøg? Så besøg Helsingør Visitor Service på Kulturværftet, der tilbyder turistinformation til Helsingør og omegn.
Her møder du et professionelt personale, som står klar til at hjælpe med praktisk information og inspiration til spændende oplevelser og aktiviteter.
Helsingørs turistinformation - Visitor Service finder du på Kulturværftet på havnen i Helsingør med kig til den gamle bykerne, Kronborg og Helsingborg på den anden side af Øresund.
Kulturværftet er et fantastisk kulturhus med et af Nordeuropas bedste biblioteker, Værfts- og bymuseum, café og scener, hvor du kan opleve et hav af koncerter, teaterforestillinger, foredrag og andre store events.
Certificeret med Green Tourism Organization siden december 2023.
Nordsjælland er velvære og wellness – også når det gælder mad. Derfor finder du et væld af økologiske producenter der leverer direkte til lokale restauranter og cafeer i Nordsjælland. Der er nemlig ikke altid langt fra jord til bord, når man får friske lokale økovarer direkte til køkkenet. På madmarkedet kan man samles omkring langborde med venner og familie og nyde mad fra hele verden, fra boder med forskellige streetfood-koncepter.
Du kan også købe ind i gårdbutikker og høstmarkeder, som altid har friske, bæredygtige og økologiske råvarer.
Lad pedalkraften lede dig ind i landet til skovens dybe, stille ro på rute 105 og 110 til UNESCO-verdensarv og Danmarks femte nationalpark eller hvide sandstrande og imponerende slotte. I Nordsjælland er der mange skove og det er tilladt og gratis at færdes i dem til hest, til fods eller på cykel.
Stengade 59 ,3000
Helsingør